Skal buddhismen tilpasse sig Vesten, eller skal Vesten tilpasse sig buddhismen? Mit svar på begge disse spørgsmål er et rungende ”Ja!” Buddhismen er nødt til at afkaste sig sin østlige ”klædedragt”, hvis den skal være relevant i den moderne vestlig sammenhæng. Men hvis buddhismen slet ikke gør modstand, hvis buddhismen helt uden problemer tilpasses vore vestlig levevis, så er det udtryk for, at buddhismen i processen har mistet sin brod. Så står vi tilbage med en harmløs og ligegyldig buddhisme ultra-light.
Googler man ordet ”mindfulness” får man over 36 millioner hits. Mindfulness er særdeles udbred og populær som metode til at reducere den stress og angst, som plager det moderne mennesker. Mindfulness er også en industri: Mange af de sider, man får frem, handler om at sælge kurser og terapi. Mindfulness sælges som en metode til at være til stede i nuet, til at finde indre ro og balance og derigennem bekæmpe den moderne tilværelses onder som f.eks. stress og angst. Ofte ignoreres det fuldstændigt, at mindfulness har rødder i buddhismen. Varen er lettere at sælge, hvis det religiøse aspekt udelades.
Er det et problem? Ja, hæver den amerikanske buddhist og forfatter David R. Loy. Når man tager et hjørne af buddhismen og bruge den som en værdineutral terapeutisk metode, ignorerer man de frigørende og etiske aspekter af buddhismen. I mindfulness-terapi er lidelser som stress og angst dit eget individuelle problem. Målet med terapien er at få den enkelte til at fungere bedre i det liv, han eller hun nu engang lever. Men hvad nu hvis stress og angst ikke blot er et individuelt problem, men en konsekvens af den måde, det moderne menneske lever på?
Ifølge Loy er det, buddhismen kalder de tre gifte – grådighed, aggression og illusion – en integreret del af den måde, det moderne samfund fungerer på. Grådighed kommer f.eks. til udtryk i form af den stræben efter penge og magt, som er selve motoren i vores økonomiske system. Aggression kommer f.eks. til udtryk i et hensynsløs karriereræs og en tro på, at vold og magt kan løse problemer. Illusion kommer til f.eks. til udtryk i form af forestilling om, at lykken er noget, den enkelte skal søge for sig selv i konkurrence med andre mennesker. Idet mindfulness som terapeutisk metode ignorerer denne sammenhæng, kan det ende med at blive en metode, der understøtter et samfund, et livssyn og en livsstil, som skaber lidelse i stedet for en metode til at bekæmpe den.
Buddhisme handler ikke bare om, at du får skabt ro og balance inde i dit eget hoved, så du kan fungere bedre i din travle, stræbsomme hverdag. Buddhisme handler om at lade sine handlinger motivere af det modsatte af de gifte: Gavmildhed, kærlighed og visdom – til gavn for dig selv og til gavn for alle andre levende væsener (hvilket i buddhismen er det samme). Buddhismen handler om, at medlidenhed med alle levende væsener er den højeste af alle dyder. Buddhismen handler om, at troen på et selvstændigt eksisterende selv er den dybeste kilde til lidelse. Buddhismen handler med andre ord ikke bare, eller kun eller mest om dig selv. I buddhismen kan tingene ikke skilles ad. Den måde samfundet fungerer på, den måde vi hver især lever på og den måde, vi tænker om verden på, er ét sammenhængende hele.
Buddhismen er en kritik og et alternativ. Den kan heldigvis ikke uden modstand tilpasses det moderne samfund og den moderne livsstil. Vesten skal også tilpasse sig buddhisme – forholde sig til, om der er noget i den måde vi tænker og lever på, som vi har brug for at lave om.