Artikler

Vi er fanget i den hedonistiske trædemølle

Lars Steiniche. Kronik i Politiken d. 7. juli 2019

Forbrugssamfundets negative sider bliver stadig mere tydelige. Vi mennesker er født med begær og grådighed, men lykken ligger et helt andet sted. Vi kan lære meget af buddhismen.

Læs mere…

Jeg’et – det vestlige menneskes sygdom

Kronik fra kristeligt Dagblad d. 24. maj 2019

Hvorfor kan den rige aldrig få rigdom nok? Hvorfor bliver den rige tilsyneladende aldrig ”mæt” af rigdom? Hvorfor kan den magtfulde aldrig få magt nok? Hvorfor er den magtfulde parat til at ofre alt for at sikre og opretholde sin magt? Hvorfor går mennesker til yderligheder som at dyrke sex for åben skærm – blot for opnår sine ”fifteen minutes of fame”? Hvorfor går mennesker til ekstremer for at skille sig ud fra mængden, som dækker sin krop med piercinger og tatoveringer? Den amerikanske forfatter, professor i filosofi og zenbuddhist David R. Loy har et bud på svar: Det handler alt sammen om jeg’et.

Læs mere…

Hvad kan buddhismen?

Buddhismen har et godt brand. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har foretaget, så er vi danskerne vilde med buddhisme. Kristendommen scorer ganske vist lidt højere, når vi skal pege på hvilken religion, der har størst betydning for menneskeheden. Men samtidig forekommer det at være mere i tråd med tidsånden at have en buddhafigur stående i sin havestue, end at have et krucifiks hængende på væggen. Det er ikke svært at få øje på det overfladiske i dette. For hvad ved danskerne egentlig om buddhismen? Danskerne forbinder umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men har buddhismen reelt noget at tilbyde det moderne menneske, eller er det hele et forbigående modefænomen, skabt af Dalai Lama-effekten og en lidt smart kommerciel mindfulnesskultur? Med andre ord: Hvad kan buddhisme? Er buddhismen overhovedet relevant for nutidens menneske? Er der nogen substans i buddhismen noget, der rækker ud over de lidt flagrende positive budskaber? Mit bud på et positivt svar på disse spørgsmål er, at det handler om følelser, og det svar kræver naturligvis en del uddybning, før det giver mening.

Læs mere…

Ondskaben set med buddhistiske øjne

I disse dage er det 25 år siden, folkedrabet fandt sted i Rwanda. 800.000 mennesker blev i løbet af de 100 dage, folkedrabet varede, brutalt myrdet med macheter, køller og håndgranater som de fortrukne våben. Folkedrabet var omhyggeligt planlagt. Forud for folkedrabet havde forskellige hutu-kontrollerede radiostationer og aviser kørt en massiv hadekampagne, hvor tutsierne blev fremstillet som undermennesker, skadedyr, som det var nødvendigt at udrydde. 100.000 macheter var blevet indkøbt, og militsgrupper var blevet trænet i at slå ihjel.

Læs mere…

Hvorfor ”vestlig buddhisme”?

Buddhismen er i de seneste år blevet ”hot”. Der er flere og flere sværmer for buddhismen. Buddhismen er kommet til Vesten, og der er – efter min opfattelse –  brug buddhismen som et kritisk alternativ til den måde, vi i Vesten traditionelt tænker og lever. Men det er det eksotiske og anderledes – som f.eks. kendetegner den tibetanske buddhisme – der er i fokus. Spørgsmålet er, om dette på sigt vil sætte en grænse for, hvor udbredt buddhismen kan blive i Vesten. Min påstand er, at skal buddhismen vokse sig stor i Vesten, må Vesten også komme til buddhismen. Indtil vi får skabt en særlig vestlig buddhismen – en særlig vestlig måde at være buddhist, vil buddhismen i Vesten forblive en eksotisk beskæftigelse for de få.

Læs mere…

Buddhisme ultra-light

Skal buddhismen tilpasse sig Vesten, eller skal Vesten tilpasse sig buddhismen? Mit svar på begge disse spørgsmål er et rungende ”Ja!” Buddhismen er nødt til at afkaste sig sin østlige ”klædedragt”, hvis den skal være relevant i den moderne vestlig sammenhæng. Men hvis buddhismen slet ikke gør modstand, hvis buddhismen helt uden problemer tilpasses vore vestlig levevis, så er det udtryk for, at buddhismen i processen har mistet sin brod. Så står vi tilbage med en harmløs og ligegyldig buddhisme ultra-light.

Læs mere…

Ægte vestlige buddhister

Den vestlige buddhist tør endnu ikke stå på egne ben. Vi har meget svært ved at slippe vores store respekt og beundring for alt, der kommer fra Østen. Denne beundring og respekt er ikke ubegrundet. Østen har en godt 2000-årig tradition i ryggen og dermed en viden og kunnen, som vi i Vesten ikke har noget modstykke til. Men skal buddhismen for alvor spiller en rolle i Vesten, må vi have mod at give slip på vores ærefrygt. Vi må have mod til at gøre buddhismen til vores egen.

Læs mere…

Genfødsel

Genfødsel eller reinkarnation er i den ”klassiske” tolkning lig med forestillingen om, at min sjæl efter døden vender tilbage til jorden i et nyt legeme. Denne traditionelle tolkning af genfødsel harmonerer efter min opfattelse dårligt med et helt centralt element i den buddhistiske lære, nemlig kritikken af forestillingen om et selvstændigt eksisterende ”jeg”. ”Jeg’et” er ifølge buddhisme ikke bare en illusion, men den dybere årsag til menneskelig lidelse. At overvinde lidelsen er i buddhistisk optik uløselig forbundet med at overvinde illusionen om jeg’et Men hvis ”jeg’et” er en illusion, hvad er det så egentlig, man forestiller sig bliver genfødt?

Læs mere…