Buddhas blik på nuet | Vestlig buddhisme

“afsnit001”.

Ondskaben set med buddhistiske øjne

I disse dage er det 25 år siden, folkedrabet fandt sted i Rwanda. 800.000 mennesker blev i løbet af de 100 dage, folkedrabet varede, brutalt myrdet med macheter, køller og håndgranater som de fortrukne våben. Folkedrabet var omhyggeligt planlagt. Forud for folkedrabet havde forskellige hutu-kontrollerede radiostationer og aviser kørt en massiv hadekampagne, hvor tutsierne blev fremstillet som undermennesker, skadedyr, som det var nødvendigt at udrydde. 100.000 macheter var blevet indkøbt, og militsgrupper var blevet trænet i at slå ihjel.

Læs mere…

Hvorfor ”vestlig buddhisme”?

Buddhismen er i de seneste år blevet ”hot”. Der er flere og flere sværmer for buddhismen. Buddhismen er kommet til Vesten, og der er – efter min opfattelse – brug buddhismen som et kritisk alternativ til den måde, vi i Vesten traditionelt tænker og lever. Men det er det eksotiske og anderledes – som f.eks. kendetegner den tibetanske buddhisme – der er i fokus. Spørgsmålet er, om dette på sigt vil sætte en grænse for, hvor udbredt buddhismen kan blive i Vesten. Min påstand er, at skal buddhismen vokse sig stor i Vesten, må Vesten også komme til buddhismen. Indtil vi får skabt en særlig vestlig buddhismen – en særlig vestlig måde at være buddhist, vil buddhismen i Vesten forblive en eksotisk beskæftigelse for de få.

Læs mere…

Genfødsel

Genfødsel eller reinkarnation er i den ”klassiske” tolkning lig med forestillingen om, at min sjæl efter døden vender tilbage til jorden i et nyt legeme. Denne traditionelle tolkning af genfødsel harmonerer efter min opfattelse dårligt med et helt centralt element i den buddhistiske lære, nemlig kritikken af forestillingen om et selvstændigt eksisterende ”jeg”. ”Jeg’et” er ifølge buddhisme ikke bare en illusion, men den dybere årsag til menneskelig lidelse. At overvinde lidelsen er i buddhistisk optik uløselig forbundet med at overvinde illusionen om jeg’et Men hvis ”jeg’et” er en illusion, hvad er det så egentlig, man forestiller sig bliver genfødt?

Læs mere…

Hvad kan Buddhismen?

Buddhismen har et godt brand. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har foretaget, så er vi danskerne vilde med buddhisme. Kristendommen scorer ganske vist lidt højere, når vi skal pege på hvilken religion, der har størst betydning for menneskeheden. Men samtidig forekommer det at være mere i tråd med tidsånden at have en buddhafigur stående i sin havestue, end at have et krucifiks hængende på væggen. Det er ikke svært at få øje på det overfladiske i dette. For hvad ved danskerne egentlig om buddhismen? Danskerne forbinder umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men har buddhismen reelt noget at tilbyde det moderne menneske, eller er det hele et forbigående modefænomen, skabt af Dalai Lama-effekten og en lidt smart kommerciel mindfulnesskultur? Med andre ord: Hvad kan buddhisme? Er buddhismen overhovedet relevant for nutidens menneske? Er der nogen substans i buddhismen noget, der rækker ud over de lidt flagrende positive budskaber? Mit bud på et positivt svar på disse spørgsmål er, at det handler om følelser, og det svar kræver naturligvis en del uddybning, før det giver mening.

Læs mere…

Ægte vestlige buddhister

Den vestlige buddhist tør endnu ikke stå på egne ben. Vi har meget svært ved at slippe vores store respekt og beundring for alt, der kommer fra Østen. Denne beundring og respekt er ikke ubegrundet. Østen har en godt 2000-årig tradition i ryggen og dermed en viden og kunnen, som vi i Vesten ikke har noget modstykke til. Men skal buddhismen for alvor spiller en rolle i Vesten, må vi have mod at give slip på vores ærefrygt. Vi må have mod til at gøre buddhismen til vores egen.

Læs mere…

Buddhisme ultra-light

Skal buddhismen tilpasse sig Vesten, eller skal Vesten tilpasse sig buddhismen? Mit svar på begge disse spørgsmål er et rungende ”Ja!” Buddhismen er nødt til at afkaste sig sin østlige ”klædedragt”, hvis den skal være relevant i den moderne vestlig sammenhæng. Men hvis buddhismen slet ikke gør modstand, hvis buddhismen helt uden problemer tilpasses vore vestlig levevis, så er det udtryk for, at buddhismen i processen har mistet sin brod. Så står vi tilbage med en harmløs og ligegyldig buddhisme ultra-light.

Læs mere…

Podcast: Tanketid

I denne episode har vi Lars Steiniche på besøg. Lars er cand.mag i filosofi og litteraturvidenskab, er erklæret buddhist og har udgivet bogen: Vestens Buddhisme.

Vi snakker blandt andet om:

Hvorfor vi vi køber ting vi ikke har brug for.
Den ‘hedonistiske trædemølle’.
Stræben efter et udefinerbart mere
Buddhismens grundpiller
Vores ‘monkey mind’
Nirvana
Og meget mere.

Hør podcasten her: Tanketid

Eller find den på Spotify: Søg Tanketid (nederst på listen)

10 teser om vestlig buddhisme

1. Buddhismen er en levende religion, der tager form ud fra den kultur, den er blevet en del af. Det bør også gælde for vestlig buddhisme.

2. Derfor giver det ikke mening at importere buddhismen som en færdig pakke med former, skikke og ritualer, som er skabt ud fra andre folkeslags kultur og historie.

3. Der er brug for en moderne vestlig buddhisme, der både hvad angår indhold og praksis tager udgangspunkt i det samfund, vi lever i nu og her.

4. Buddha opfordrede sine elever til at være kritiske – også i forhold til det, han selv sagde. Buddhisme er kritisk og udogmatisk religion.

5. Når buddhismen tidligere i historie er blevet del af nye kulturer, har det beriget buddhismen. En moderne vestlig buddhisme behøver derfor ikke at betyde, at læren bliver forfladiget.

6. Oplysning handler mest om den enkelte. Intet tyder op, at oplysning automatisk gør et menneske moralsk perfekt eller klogere på verden.
7. En moderne vestlig buddhisme har derfor ikke brug for guruer. Et autoritært lærer/elev-forhold stemmer ikke overens med vestens idealer om selvstændig, kritisk tænkning og demokrati.

8. Lidelse er udgangspunktet for buddhismen, men lidelse er ikke kun noget individuelt – lidelse skal ses i en større sammenhæng.

9. Som den oftest praktiseres i Vesten er buddhismen i for høj grad et individuelt projekt, med fokus på den enkelte spirituelle udvikling.

10. En moderne vestlig buddhisme bør være en engageret buddhisme med fokus på buddhismen etiske aspekter og engagement i det samfund, man er del af.

Skriv et svar Annuller svar