Jeg har fundet en app til min telefon, som gerne vil gøre lidt reklame for. App’en hedder Plum Village og indeholder blandt mange andre ting en lang rækker guidede meditationer. Dem har jeg brugt de sidste 14 dage på at prøve af, og de kan varmt anbefales.
En af de guidede meditationer hedder ”calm-ease”, og her er det mesteren selv – Thich Nhat Hanh” – man får i øret. Meditationen starter med almindeligt fokus på åndedrættet: ”Breathing in, I know I am breathing in. Breathing out, I know I breathin out”. De næste trin hedder: ”Deep/slow”; ”calm/ease”; ”smile/release”. Meditationen slutter af med ”present moment/wonderful moment”.
De første gange blev jeg lidt provokeret, da jeg nåede frem til det sidste ”present moment/wonderful moment.” For hvad nu, hvis jeg ikke oplevede dette øjeblik som specielt vidunderligt? Det var lidt som om Thich Nhat Hanh ville pådutte mig noget, jeg ikke helt kunne være med på. Så slog følgende tanke ned i mig: Hvis jeg faktisk havde været i stand til at følge meditationen, slippe alle mine tanker og bekymringer og været 100% til stede i øjeblikket, ville dette øjeblik så ikke være et vidunderligt øjeblik? Set i det lys er øvelsen en eksemplarisk illustration af, hvad buddhismen som en vej til at overvinde lidelse handler om.
Samtidigt er meditationsøvelsen en illustration af, at buddhismen ikke er og ikke kan været et nemt og hurtigt fiks. Det er ikke altid nemt at nå frem til følelsen ”present moment/wonderful moment”. Det kræver hårdt arbejde.